overgangsalder
Pris
Forundersøgelse, pris: 2500 kr (30 min)
Vi tager desværre ikke imod henvisninger fra egen læge, da vi er en privat klinik.
Tryghed & ekspertise
- Kvindelige speciallæger
- Eksklusiv behandling i hjertet af København
Hvad er overgangsalderen?
Kan hormonbehandling hjælpe dig?
Mød vores gynækolog, Yasmine
Yasmine har en PhD i kvindens bækkenbundssygdomme og publicerede flere artikler om nedsynkning af underlivet og urinlækage. Yasmine har en særlig ekspertise i at hjælpe kvinder med udfordringer, der kan have stor betydning for deres livskvalitet.
Se vores priser her
| Konsultation til Morpheus8 hos plastikkirurg | 0 kr. |
Vi anbefaler et forløb på 3-6 behandlinger med Morpheus8 hudopstramning for at opnå det optimale resultat. Dette gælder både ansigt, hals og krop.
| Områder | Pris for en behandling |
| Mindre områder Del af ansigtet (f.eks. pande, øjenomgivelser, mundomgivelser eller kæbelinje) eller mave fra navlen og ned. | 7.000 kr. |
| Større områder F.eks. hele ansigtet inkl. hals, overarme, knæ eller hele maven. | 9.000 kr. |
| Tillæg – PRF………. 5.000 kr. Tillæg – Nanofedt………. 10.000 kr. |
Læs mere om morpheus8 behandling
Nej.
Vi tager desværre ikke imod henvisninger fra egen læge, da vi er en privat klinik.
Læs mere om overgangsalderen her
Kvinder med en historie med blodpropper eller brystkræft bør generelt undgå systemisk hormonbehandling (tablet, plaster eller gel). Derimod kan lokal hormonbehandling i skeden (stikpiller eller vaginalring) være en mulighed.
Omkring 20 % af kvinder oplever ikke gener i forbindelse med overgangsalderen, 60 % oplever moderate gener, mens 20 % kan have svære gener. Symptomerne kan påvirke kroppen på flere måder, men de mest typiske er:
- Uregelmæssige blødninger: Selvom disse forstyrrelser er ufarlige, kan de være ubehagelige, da de kan vare længere og være mere kraftige. Dette skyldes, at ægløsning ofte udebliver.
- Hedeture: Pludselige varmeanfald, ofte ledsaget af sved, rødme i ansigtet, halsen, brystet og ryggen. Et anfald varer normalt kun et par minutter, men kan forstyrre søvnen om natten.
- Knogleskørhed: Østrogenniveauet falder, hvilket kan føre til tab af knoglemasse. Hos 40 % af kvinder over 70 år opstår knoglebrud, typisk i håndled eller hofte.
- Tranginkontinens: Øget tissetrang og øget risiko for blærebetændelse, da slimhinderne i urinvejene bliver tyndere og mere skrøbelige.
- Humørsvingninger: Hormonelle forandringer kan føre til både fysiske og psykiske symptomer, som kan være svære at tilpasse sig.
- Tørhed og irritation i skeden: Slimhinderne bliver tyndere og mindre elastiske, dette kan give smerter ved samleje og andre seksuelle problemer.
- Hudændringer: Du kan opleve at huden mister mister sin elasticitet på grund af faldende kollagenproduktion.
- Hårforandringer: Håret kan blive tyndere og miste sin glans.
- Øget risiko for hjertekarsygdomme: Lavere østrogenniveau kan føre til forhøjet kolesterol og dermed øge risikoen for åreforkalkning og forhøjet blodtryk.
- Reducerer hede- og svedeture
- Mindsker tørhed i skeden og irritationen af blæren
- Nedsætter risikoen for knogleskørhed
- Reducerer risikoen for problemer med bækkenbunden
- Øger beskyttelsen mod hjertekarsygdomme
- Mindsker risikoen for tyktarmskræft
- Forbedrer humøret og søvnen
- Linder ledsmerter
Hormoner kan hjælpe med at lindre symptomerne på overgangsalderen, afhængigt af sværhedsgraden og hvordan de påvirker din livskvalitet. Det er vigtigt at drøfte hormonbehandling med din læge eller gynækolog for at finde den bedste løsning baseret på dine behov og helbredshistorie.
Hormoner i overgangsalderen gives ofte i form af tabletter, spray, plaster eller gel, og typisk indeholder de både østrogen og gestagen. Hvis du kun har problemer med skeden, kan lokalbehandling som stikpiller, hormonspiral eller vaginalring med østrogen være tilstrækkelig.
Valget af hormonbehandling skal altid foretages i samråd med din læge eller gynækolog, som vil forklare fordele, ulemper og risici ved de forskellige behandlingsmuligheder. Behandlingen vurderes typisk efter 3 måneder, da virkningen først kan ses over tid. Østrogen gives altid i kombination med gestagen, medmindre du har fået fjernet livmoderen eller kun har behov for lokal behandling.
Hvis du har gener, kan det være en god idé at starte hormonbehandling tidligt i overgangsalderen, og du behøver ikke vente, indtil menstruationen er helt stoppet. Hormonbehandling med østrogen gennem huden, som plaster eller gel, kombineret med progesteron (gestagen), er ofte den bedste løsning, især for kvinder, der ikke har brug for lokal behandling.
Østrogen (østradiol) er det hormon, der naturligt dannes i æggestokkene og bruges i behandlingen af overgangsaldergener. Hvis kun østrogen anvendes, kan slimhinden i livmoderen begynde at vokse og forårsage blødninger, så det anbefales at kombinere østrogen med gestagen for at undgå dette. Hvis du har fået fjernet livmoderen, kan du nøjes med østrogen alene.
Østradiol fås som:
- tabletter,
- gel
- spray
- plaster
Lokal hormonbehandling, som stikpiller eller vaginalring, afgiver østrogen direkte i skeden. Denne behandling er særligt effektiv mod tørhed og irritation i skeden, og kan også hjælpe mod inkontinens ved at forbedre slimhindernes sundhed i både skeden og urinvejene. Den normale bakterieflora og pH-værdi gendannes, hvilket kan reducere risikoen for infektioner og irritation.
Lokalbehandling med lavdosis østrogen har ikke risiko for kræft eller blodpropper og medfører sjældent bivirkninger. I sjældne tilfælde kan du opleve let irritation eller øget udflåd. Hvis du har haft brystkræft, kan lavdosis lokal behandling være en mulighed.
Hvis du ikke har haft menstruation i et par år, kan din læge tilbyde en blødningsfri hormonbehandling, som kombinerer østrogen og progesteron. Denne behandling gives kontinuerligt uden pauser og er især egnet til kvinder, der er tidligt i overgangsalderen. Alternativt kan en sekventiel behandling, hvor du får menstruationslignende blødninger hver tredje måned, være en mulighed, hvis du har været i overgangsalderen i længere tid.
vi står klar til at hjælpe dig
Udfyld kontaktformularen med dit telefonnummer eller skriv til os her, så kontakter vi dig hurtigst muligt.