BRYSTFORSTØRRENDE OPERATION MED EGET FEDT
Vores personlig favorit behandling
Dette er en absolut favorit hos os. Her har du muligheden for at opfylde ønsket om en brystoperation med en permanent løsning og minimale gener efter indgrebet
Operationens varighed: ca. 2,5 time
Det er normalt at man følger sig mat og svimmel de første par dage efter en ansigtsløft operation, og du bør hvile dig.
Fordele ved den naturlige brystoperation:
✓ Ingen fremmedlegemer
✓ Livslang harmoni
✓ Varigt resultat
DEN NATURLIGE BRYSTFORSTØRRELSE MED EGET FEDT
Brystforstørrelse med eget fedt er den naturlige brystoperation, hvor kroppens fedt ”genbruges” til at skabe en forstørrelse. Fedtet tager men derfra hvor du ønsker det – oftest er det mave eller lår, men det kan være alle steder hvor kroppen har et depot du kan undvære. Det smukke ved brystoperation med eget fedt er at der er tale om en permanent forstørrelse. Den vil føles og opføre sig fuldstændig naturligt, vil følge naturligt med i din krops aldring, og kræver ikke yderligere kirurgi i fremtiden.
Moderat forstørrelse med naturligt fokus
Metoden giver en moderat forstørrelse af det du allerede har, hvilket gør det til et oplagt valg hvis du allerede er glad for dit brysts facon. Har man et ønske om en mere markant forstørrelse kan operationen gentages efter 3 måneder. Det forholder sig nemlig sådan at jo mere bryst du har i forvejen, jo mere kan fyldes på ad gangen.
SE FØR & EFTER BILLEDR AF BRYSTFORSTØRRELSE MED EGET FEDT
PRIS PÅ EN BRYSTFORSTØRRELSE MED EGET FEDT
Første brystoperation med eget fedt: 49.000 kr
Ved gentagelse af operationen: 35.000 kr
Første brystoperation med eget fedt: 49.000 kr
Ved gentagelse af operationen: 35.000 kr
Du har mulighed for at få en fleksibel finansieringsmulighed i samarbejde med Resurs Bank, så du kan få din behandling uden at skulle betale alt på én gang.
- Vælg mellem 499 kr. eller 899 kr. pr. måned
- 0% rente og gebyrfrit – ingen skjulte omkostninger
MØD DIN KIRURG, PIA CAJSA
Pia Cajsa er speciallæge i plastikkirurgi på Rigshospitalet, hvor hun primært varetager komplekse operationer. Foruden sit arbejde på Rigshospitalet har hun siden 2018 været engageret i kosmetisk kirurgi.
Erfaring fra både det offentlige og private felt giver Pia en unik mulighed for at kombinere teknikker og erfaring, der sikrer de bedste resultater for den enkelte kvinde.
Pia er 45 år, bor i København, kæreste med Lau og mor til 5 børn.
SÅDAN FOREGÅR EN BRYSTFORSTØRRELSE MED EGET FEDT
Mængden af fedt, der transplanteres til hvert bryst, vil typisk være ca. 250-350 ml. – afhængigt af udgangspunkt og ønsker.
Denne metode giver en moderat forstørrelse af det, du allerede har, hvilket gør den til et oplagt valg, hvis du i forvejen er glad for dit brysts facon, men blot savner mere fylde. Ved omhyggelig udførelse vil cirka 70% af det transplanterede fedt overleve “forflytningen” og blive til permanent væv.
Hvis du har et ønske om en mere markant forstørrelse, kan operationen med fordel gentages efter 3 måneder. Det forholder sig nemlig sådan, at jo mere brystvæv du har i forvejen, desto mere fedt kan der fyldes på ad gangen. Ved at bygge volumen op over to omgange sikrer vi det mest harmoniske og holdbare resultat.
Metoden er også særligt velegnet til de kvinder som fra naturens side har bryster med markant forskellig form eller størrelse (brystasymmetri eller brystmisdannelse). Dette er tilstande de berørte kvinder udvikler tidligt i puberteten, og kan have en stor påvirkning på kropsoplevelsen. Ofte henvender kvinderne sig, efter i en årrække at have forsøgt at forlige sig med deres situation, med et brændende ønske om hjælp til et mere symmetrisk udseende.
- Stillesiddende arbejde: efter ca. 1 uge
- Fysisk arbejde: ofte 2–3 uger
- Du må tage brusebad efter 24 timer
- Behold plastret på – det tåler vand
- Undgå badekar, svømning og sauna i 4 uger
Du har mulighed for at få en fleksibel finansieringsmulighed i samarbejde med Resurs Bank, så du kan få din behandling uden at skulle betale alt på én gang.
- Vælg mellem 499 kr. eller 899 kr. pr. måned
- 0% rente og gebyrfrit – ingen skjulte omkostninger
LÆS MERE OM BRYSTFORSTØRRELSE MED EGET FEDT
Forundersøgelse hos Klinik Kongeporten
Inden du beslutter dig for en operation, starter du med en personlig forundersøgelse hos Klinik Kongeporten.
Her tager vi os god tid til at lytte til dine ønsker og forventninger. Du får en professionel vurdering af, hvordan vi bedst kan hjælpe dig med at opnå det resultat, du drømmer om.
Vi gennemgår hele behandlingsforløbet med dig – fra før og under operationen til efterforløbet. Du får også ærlig information om mulige risici, så du kan træffe et trygt og velovervejet valg.
Som en del af forundersøgelsen laver vi en grundig fysisk vurdering og gennemgår dit generelle helbred. Det sikrer, at behandlingen tilpasses netop dig.
Du er meget velkommen til at tage en pårørende med. Det kan være rart at være to om de mange informationer.
7 dages betænkningstid
En brystoperation med eget fedt er en naturlig og skånsom løsning, hvor vi former behandlingen ud fra din krop og dine ønsker.
Fedtet hentes fra områder, hvor du gerne vil reducere – fx mave, lår eller hofter. På den måde får du både en smukkere silhuet og mere fylde i brysterne. Vi guider dig trygt gennem hele processen.
Behandlingen er ideel for dig, der er tilfreds med din brystform, men ønsker lidt mere fylde. Resultatet er dine egne bryster – blot i en fyldigere og mere harmonisk version.
Hvad kan du forvente?
- En moderat brystoperation
- Overførsel af ca. 200–350 ml fedt pr. bryst
- 50–70 % af fedtet bevares permanent
- Endeligt resultat ses efter ca. 3 måneder
Mængden af fedt afhænger af din krop og dine ønsker – derfor er resultatet altid individuelt.
Et naturligt resultat, der følger din krop
Efter behandlingen vil dine bryster udvikle sig helt naturligt med din krop. Taber eller tager du på i vægt, vil det også ses i brysterne – præcis som før.
For det bedste resultat
For at opnå et smukt og symmetrisk resultat er det vigtigt at følge vores anbefalinger før og efter operationen. Vi er med dig hele vejen og sikrer, at du føler dig tryg og godt informeret.
Forberedelse før operation hos Klinik Kongeporten
For at sikre det bedste resultat og en tryg operation er det vigtigt, at du forbereder dig korrekt.
Medicin – pause før operation
Stop med følgende mindst 14 dage før operationen:
- Smertestillende som Ibuprofen, Treo, Magnyl og Aspirin
- Naturmedicin som fiskeolie og ingefær
- Blodfortyndende medicin (kun efter aftale med din kirurg)
- Wegovy/Ozempic (kan genoptages dagen efter operation)
Disse præparater kan øge risikoen for blødning og påvirke din bedøvelse.
Rygning og nikotin
Undgå al nikotin:
- 4 uger før og 6 uger efter operationen
Det gælder tobak, snus, e-cigaretter og nikotinprodukter. Nikotin forringer helingen og reducerer mængden af fedt, der overlever – og dermed dit endelige resultat.
Kost og vægt
- Spis sundt og varieret
- Hold en stabil vægt
Vægttab op til operationen kan påvirke resultatet negativt og mindske fedtets overlevelse. Det anbefales at holde vægten stabil både før og efter behandlingen.
Forbered dit hjem
Gør det nemt for dig selv efter operationen:
- Køb ind på forhånd
- Sørg for et rent og roligt hjem
- Aftal evt. hjælp de første dage
Så kan du fokusere på ro, hvile og heling.
Ekstra undersøgelse
Er du over 40 år – eller har brystkræft i familien – anbefaler vi en mammografi før operationen.
Bedøvelse
Operationen foregår i fuld bedøvelse.
Det er vigtigt, at du faster korrekt:
- Ingen mad 6 timer før operationen
- Du må drikke lidt vand eller saft indtil 2 timer før
- Undgå mælk, juice og andre “tykke væsker”
Overhold faste-reglerne – ellers kan operationen blive aflyst af hensyn til din sikkerhed.
På operationsdagen
Forbered dig sådan:
- Tag et grundigt bad
- Undgå creme, make-up og neglelak
- Fjern alle smykker og piercings
- Mød op i løst og behageligt tøj
Når du ankommer:
- Du får din egen stue og skifter om
- Kirurgen gennemgår planen med dig og optegner områderne
- Narkoselægen forbereder dig på bedøvelsen
Selve operationen tager ca. 2 timer og udføres med en skånsom teknik for det bedste og mest naturlige resultat.
Du kan forvente:
- Let ømhed i de fedtsugede områder
- Ofte få eller ingen gener i brysterne
- Kompression på de behandlede områder
Vigtige forholdsregler:
- Lig på ryggen og undgå tryk på brysterne
- Brug ikke BH – en tætsiddende top er fint
Du er klar til at tage hjem efter ca. 3–4 timer, når du er helt vågen.
Du skal blive hentet – du må ikke selv køre.
Inden du går hjem, får du:
- En opfølgning med kirurgen
- Grundig vejledning til tiden efter operationen
- Kontaktoplysninger ved behov
- Tid til kontrol efter operation (10-14 dage)
- Opfølgning hos kirurg efter 3–6 måneder
Ar kan være røde og let hævede i starten. Over tid bliver de typisk lyse og fine.
For pæneste resultat:
- Brug plaster i 3 måneder
- Undgå rygning (det forringer heling og ar)
Risici ved brystoperation med eget fedt
En brystoperation med eget fedt er en skånsom behandling med lav risiko – men som ved al kirurgi kan der opstå bivirkninger.
Vi vurderer altid dit helbred grundigt for at minimere risikoen og sikre det bedste resultat.
Mulige, men sjældne gener:
- Ar: Små ar (4–5 mm), som oftest bliver fine og lyse over tid
- Infektion: Meget sjældent – tegn er rødme, smerte og feber
- Blå mærker (hæmatom): Forsvinder typisk af sig selv
- Ujævnheder/asymmetri: Normalt og ofte forbigående
- Føleforstyrrelser: Forsvinder typisk inden for 3–6 måneder
Vigtigt om blodpropper: Der er altid en lille risiko ved kirurgi. Risikoen er højere, hvis du er over 40 år, tager p-piller eller har forhøjet BMI.
Let bevægelse efter operationen mindsker risikoen.
Meget sjælden komplikation:
- Fedtemboli: En yderst sjælden, men alvorlig tilstand